
En engageret familie

At give dem de gamles kunnen og hemmeligheder videre – først og fremmest altid at vælge den kvalitet, som kun omhu, visdom og tålmodighed kan skænke.
At lære dem, at bitterheden bliver hængende længe efter den tilsyneladende sødme i et produkt, der er lavet for hurtigt.
At lære vores børn at elske naturen og forstå, hvor vigtigt det er at respektere den.
At lære dem, at dette gods er som et levende væsen, hvor mennesket blot er ét af organerne, på lige fod med den jord, de planter og de dyr, der udgør det, og at kun deres fuldkomne økologiske, sociale og økonomiske symbiose kan sikre dets beståen.
De lærde kalder det biodynamik.
For os er det bare vores hverdag.

Engang læste man på handelshøjskolerne en bog med titlen:
"På jagt efter det ypperste".
I mere end 30 år har Monsieur Jardin efterlevet den hver dag, helt naturligt og uden overhovedet at tænke over det.
Hans passion for det fuldendte arbejde driver os alle ved hans side og er grundlaget for vores produkters succes hos kendere og store sommelierer verden over.
Hvilken smuk belønning så at se hans søn Frank tage faklen op og føre vores lille virksomhed mod en mere international fremtid.
Et fantastisk hold
2 familier forenet af fælles værdier

En lykkelig barndom

Jeg faldt i gryden som lille, og gennem hele min ungdom lærte jeg de små håndgreb, der gjorde forskellen på en supermarkeds-Calvados og de enestående årgange, som vores forældre gemte til os, til vi blev gamle nok til at nyde dem.

Heldigvis forstod vores forældre, at de måtte begrænse risikoen drastisk for, at vi tømte kældrene uden at efterlade noget til vores børn og børnebørn.
Da vi var børn, forstod vi ikke, hvorfor vores forældre brugte al deres tid på at beskære de gamle æbletræer og plante nye i hundredvis.
De opfostrede deres Calvados som deres børn, med uendelig visdom og tålmodighed.
Senere, da de til min 30-årsdag for første gang aftappede en årgang, der var destilleret den dag, jeg blev født, forstod jeg, hvad man mener med det ypperste.
For nylig blev jeg bekymret, da vi knap var begyndt at sælge nogle få flasker, før mund-til-mund-omtalen fik kendere fra hele verden til at dukke op i Courménil. Alle ville de rejse hjem med flere eksemplarer af disse vidundere.




I 1970'erne lancerede vores bedstemor modigt LA FRANCE DEFIGUREE, det første tv-program, der var viet til at bevare miljøet i vores smukke land.
En familie, der gik forrest
for at beskytte miljøet
50 år senere holder hun stadig øje med kvaliteten af de frugter og planter, vi bruger til vores likører!

130 år med en familie, der elsker planter
I 1893 vandt min tip-tipoldemor ved den internationale konkurrence i Chicago den første i en lang række af medaljer til familien.
130 år og 7 generationer senere værner vi stadig om at give hendes værdier – tradition og kvalitet – videre.
Det var med de samme værdier, at Laure, min bedstemors mor, fremstillede en kastanjelikør på Korsika.
Den var så lækker, at vi har genoptaget hendes opskrift som en hyldest til hende.
Som i gamle dage rister vi kastanjerne over bål, før de trækker i alkohol i flere år. Men denne gang tilsætter vi – normanniske som vi er – vidunderlige årgange af Calvados!




For ikke så længe siden – det vil sige for 100 år siden – udviklede mine oldeforældre med hjælp fra deres sognepræst og apoteker, abbé Blanc, en urtesirup, der var så gavnlig for helbredet, at apotekerne solgte millioner af flasker af den.
Det er til deres ære, at vi har genoptaget urteopskriften, hvis hemmeligheder de gav videre til os.
Men da vi – som destillatører nu engang gør – vovede at tilsætte alkohol, vendte den gode gamle abbé sig i sin grav og råbte SACRILÈGE!
Et perfekt navn til denne likør!

Historien om SACRILÈGE



Himlen er den øverste etage i familiens hus.
Til alle vores bedsteforældre, der hviler i Courménils jord
Den tager imod jer med al den kærlighed og taknemmelighed, som en jord, der gennem sine frugter forstår at takke dem, der ligesom I har dyrket den uden at spare på kræfterne, kan give.
Fra nu af er det ikke længere jer, der bøjer jer over denne jord – det er den, der bøjer sig i ærbødighed for jer.
Man tror, at døden er et fravær, når den i virkeligheden er en stille tilstedeværelse.

En passion givet videre i generationer






Hver sin tønde – men man skal fotograferes foran den 1 gang om året og vente, til man fylder 18 år, før man må begynde at smage på frugterne.
At være faldet i gryden som små er ingen garanti, men det hjælper gevaldigt – så meget desto mere som det er ret sjovt at skabe gode produkter.

Da vi overtog familiens anlæg, blev vi slået af synet af gamle destillationsapparater, æbleplantager og landmænd, der stadig arbejdede efter traditionelle metoder.
I en verden, hvor alt går alt for hurtigt, ville vi bevare vanen med at leve i naturens rytme, med dens langsomhed, dens luner og dens ældgamle traditioner.







